Det handler om at tænke positivt

fredag den 9. april 2010

klager klager klager....

.. og så var det at man fik 2. klage over at man ikke opdatere sit liv nok på blogspot, så det gør jeg lige, og håber at alle kan smile igen.. :)

.. ikke at der er sket forfærdeligt meget, jeg har set lidt oscar show, kørt galt i min bil og ødelagt et dæk, fået tid til en tattoo som jeg skal have lavet på onsdag, jeg har mødt ham den søde fra Amager, er blevet inviteret med til U.S open i Chesapeake Conference Center, i Chesapeake Virginia i 9ball (Pool) - MEN en helt anden nyhed må sætte en stopper for at sige ja tak (Desværre)

Jeg er derudover igen igang med at overveje hvorvidt jeg vil starte uddannelse i september - måske jeg i virkeligheden hellere vil starte med at spare op til at komme på den rejse jeg har drømt om længe... det hælder jeg måske mest til 40/60.. men nu må vi se.. :o)

slut for i aften - en kort opdatering fra pigen - jeg vender inden længe tilbage med nye updates fra pigens liv, til de nysgerrige.. :o)

- det positive, 2 klager - og hun er i gang igen

tirsdag den 2. marts 2010

It's GOOD to be me!

HT-Busser .. Jeg elsker dem bare!!!


... De kører for tidligt eller kommer for sent - Super! :o)



.. Mig - på vej hjem fra arbejder, det regner, det er koldt - det er skønt! (for jeg er nemlig meeget positiv!) Jeg kommer op til bussen og den kommer indenfor et par minutter- dejligt, ind i varmen med mig!

Jeg sidder og sms'er lidt med min ven, jeg har fået varmen, og sidder så behageligt som man nu kan på et af bussen næst bagerste sæder.

"Husum torv" siger en dame stemme i i højtaleren. Fint, tænker jeg, så er det snart min tur til at hoppe af. Jeg sms'er lidt videre med min ven men bliver afbrudt af et gebrokkent "Bussen køre ikke længere!! Bussen kører ikke længere sagde jeg!!" - jeg løfter hovedet - Okay, det er altså mig der er den fatsvage siden den eneste mand i bussen udover chaufføren allerede er smuttet ud. NEDTUR!

Jeg hopper ud ad bussen, jeg kigger hvornår den næste bus kommer, og ser at der er 20 min til - jeg brokker mig lidt i mine sms'er og stiller mig ud under et 20 cm. bredt halvtag over en butik jeg har fundet.

Jeg kigger en ekstra gang på mit ur, og opdager at jeg har set tiden forkert - bussen kommer allerede om 10 min - FEDT MAND! Optur -for det er virkelig koldt!

Den største optur ved hele det her??? ser du...

Bussen kommer for tidligt!! YES mand! For en gang skyld er busserne bare med mig! Sådan!

Jeg har da bare det fede liv! Godt nok slog min eks op med mig på en fin restaurant hvor jeg havde gjort mig pæn fordi jeg troede at han var sød at have inviteret mig ud..- men næh nej, han ville bare slå op som en 'gentleman' gør det bedst..

Men busserne - de er fandme med mig! Det er f***ing fedt! :o)

-so good to be me! :o)

Ud af en lorte måned og ind i en ny!

.. Og med dén titel lyder det hele meeget værre end det er..

Måneden der gik - et 8 måneders forhold sluttede med en dejlig dyr middag på en alt for fin (til mig ) restaurant, og et - fra hans side - planlagt break-up! Idiot - tak for ydmygelsen.

.. ud af den kolde kedelige vinter og ind i det dejlige.. (på trods af fortsat kulde og sne)

FORÅR!


.. Slut med at græde over spild mælk! Det handler om at være positiv! :o)

Kom sol, kom forår - jeg er klar!

onsdag den 24. februar 2010

Danse Danse...

.. Okay - vi snakker ikke højt om det, men jeg VED at det sker blandt de fleste af os..

Vi står på værelset, i stuen, i badet - anywhere, lytter til lidt god musik, synger måske lidt med.. ja.. og danser.. Vi forestiller os måske at vi er til Beach Party i Miami, eller til festen på lørdag hvor vi skal imponere ham den lækre... Måske står vi på en scene bag Beyoncé og gør os til.. .....Måske ér vi Beyoncé?!

Men én ting er sikkert - bag lukkede døre giver vi den gas til god musik!!


Jeg indrømme det - jeg gjorde det i dag! Jeg vrikker lidt med hofterne, ser mig selv i spejlet.. synger lidt med - måske med en lidt mere skinger stemme en Jon ville gøre det til hans mix med kato, Turn the lights off..
Jeg drejer lidt rundt, dér, skal ham jeg skal imponere stå... Jeg rocker lidt med mit hoved ..
Ups jeg drejede for langt - kigger op...

.. Og dér stå mig far?!!!?? :-O

"Hehe.. Der er vel nok fart på dig til aften.. "
"Øhh.. Hej far" stammer jeg lidt fesen..
"høhø" ..slutter han af med og tøffer ud igen..

.. PINLIGT!!! - lidt midt i min 'score scene!' :-S :-S

mandag den 22. februar 2010

Little Lucy


Min søster og hendes kærestes nye lille vuffer.. :o)


Lille Lucy 8 uger gammel - er hun ikke dejlig!!!

tirsdag den 16. februar 2010

Tina & Medina




What can i say...

Tina Dickow og Medina - I love it!


I samme forbindelse vil jeg lige benytte lejligheden til at henvise til Medinas Blog:

torsdag den 11. februar 2010

Den hele sandhed....

..Okay. Kort for-historie.
For laaaang tid siden snakkede jeg ok, med min eks, og det endte lidt kikset - det er ikke noget jeg vil komme nærmere ind på her, men i hvert fald, så så jeg ham lige i går på lyngby st. Fuck! Kender du situationen.. når man virkelig ikke ved hvor man skal gøre af sig selv.

Jeg modtog et brev på facebook - og det her var hvad det førte til:


R*** H*** A*** 10. februar kl. 18:10
du var ikke meget for at sige hej i morges:(

Camilla Schmidt 11. februar kl. 00:39
Hmm.. Ser du...
Nu har jeg de sidste 7 min. overvejet hvad jeg skulle sige til dét..
Mit bedste bud var noget lign.:
"Jeg så dig kun meget kort, og kunne ikke rigtig se om det var dig, det kan jeg så regne ud af det var :) - Hej"

.. Jeg kan godt se det lyder ret dumt selvom det ikke var helt forkert så jeg vælger bare at være ærlig..
Jeg så dig kun meget kort, og kunne ikke rigtig se om det var dig..Men alligevel var jeg ret sikker, jeg turde ikke vende mig om og kigge igen, og så sad jeg og forsøgte at se om du var i toget, for at bekræfte at det altså var dig!
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, jeg gik måske lidt i pige-panik. Du ved...

"Omg omg omg.. Det er R***! Eller var det? Jeg kigger igen. Nej jeg tør ikke! Hvad hvis han ikke har set mig måske kan jeg nå at gemme mig. HVad skal jeg sige til ham? Efter sidst?! Kikset!.." osv osv.....

Da jeg så sad i min bus, videre på min morgenrejse, var kommet mig over mig selv.. så var tankerne lidt anderledes..
"Hvad med Hej?! - Det plejer at virker meget godt"
Camilla Schmidt, velkommen til den virkelige verden, her tør folket at tale sammen.. :)...

Undskyld hvis det virkede som om at jeg ikke ville sige hej, sådan hang det altså ikke helt sammen.. :)
Jeg håber du har det godt.

R*** H*** A*** 11. februar kl. 09:53
he he camilla du er jo Nynne:) men jeg har det rigtig rigtig god... jeg håber bestemt også du har det godt.... og jeg håber at du vil sige hej hvis vi ses en anden gang:) jeg bider jo ikke...


... Nå nej. Det er da også rigtig.. du bider jo ikke.

mandag den 8. februar 2010

HIP HIP - HURRAAAAAAAA


TILYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL MIG!!!

Jeg har indtil videre fået 3 gryder, 1 pande, en cardigan, en festtøj, en bluse, et par bukser og 2 dimser man bruger til at lave mad med :)

(Jeg er virkelig skidt i et køkken, men jeg kan fortælle at det ene ville jeg bruge til at vende noget på panden, og den anden ville jeg bruge til at tage pasta op fra evt. en skål)

Om et par timer kommer min kæreste og hygger om mig, og kl. 16 skal jeg hjemmefra, ud i kulden og på arbejde hvor jeg har fri kl. 00.30..

.. Sådan en dag burde bare være dobbelt så lang som de andre..

jeg glæder mig til min kæreste kommer <3

mandag den 1. februar 2010

Fashion


.. Så så man lige mig i dag, midt i en oprydning. Jeg skulle bare liige skifte musik på computeren, og hovsa - så sad jeg lige og gik igennem en masse er jeres dejlige fashion-fyldte blogs!!
- Overspringshandlinger, det er jeg bare pisse god til :O)

Til gengæld så ærger det mig bare så meget at jeg ikke er særlig god til fashion!
Øv mand, der er mange af jer der ude jeg misunder, jeg har hverken penge eller øje for det der med hvad der er rigtigt eller forkert og in eller out.
Men jeg ELSKER jeg for at give det videre til mig!!

Tak man! - Det er fedt!!

lørdag den 30. januar 2010

WTF?!


Ærlig talt - Nu har jeg mødt mange typer fyre, og jeg undrer mig!
Findes der slet ingen normale? Er det meningen at et forhold skal være dybt underligt?! Eller er et bare mig der tiltrækker spøjse typer????????
Jeg er lost!
Jeg har mødt ham som var mig utro med en 2 år ældre blondine fra Roskilde Festival.
Jeg har mødt ham som droppede mig for at blive guide for star tours, og alligevel endte med at blive hjemme og finde en kæreste 2 måneder efter han var skredet. Så mødte jeg ham der tydeligvis ikke ikke kunne finde ud af hvad han ville, så vi var "ikke-kærester" i 8 måneder, og selvom vi ikke var kærester slog han alligevel op med mig 3 gange!
Så var der ham hvis guitar-spilleri jeg blev helt forelsket i, han var 3 år ældre end mig, men i virkelighedens verden svarede han mentalt til en på 50 år :-S
Så var der ham der, jeg var på date med som synes det fedeste var spejder og hvert år tog han på sommerferie med Farmand, til sverige - på overlevelsestur! Byg-selv-tømmerflåde, telt i skoven, og hjemmelavet fisk i lille fold ud køkken! - Og så var det bare så dejligt efter 14 dages overlevelsestur i den svenske flod at komme hjem til 'Mutti' og få et dejligt bad!
Der var også ham der rengøringsmanden, som i øvrigt kun var rengøringsmand i en kort periode på 3 år inden han ville vende tilbage til jobbet som smed! Og i øvrigt altid sov i bilen når han havde været i byen fordi han ikke gad bruge penge på taxa hjem :-O
Jeg kommer også lige i tanke om ham der, den ynkelige.. Der bare ALTID havde problemer og selv på den dejligste solskinsdag fandt noget at flæbe over.
.. For slet ikke at tale om ham der vist sig at være med i "The Game", et eller andet åndssvagt koncept som en eller anden idiot fra et andet land har lavet. Det er sådan en slags klub, hvor man lærer at forføre kvinder!!
Haha, og så var der ham som vidste sig at gå mere op i Nik og Jay end noget som helst andet - Det var sjovt de første 8 dage!! - han gik forresten ikke særlig meget op i sit tøj!!!
- Bartenderen fra Irland som vidste sig at have en kæreste!! :-O
Og ham den anden på 24 år, og gråt hår som var han 60! Han havde ikke noget hjem, men boede på hostel på amager?!
Og hva med ham som viste sig at være medlem af HA support gruppen, Red and White.
.. og ham der farvede sit hår blåt!?
Åh Gud....Jeg havde helt glemt hvor lang listen i virkeligheden er.. og det her er jo ikke engang ful længde..
TAK SKÆBNE! - Hvornår stopper galskaben!
....Eller er det i virkeligheden mig den er gal med???????? :-O

Thailand????


Kunne du se dig selv sidde liige dér på stolen?
Nyde solen og smutte en tur i vandet når det bliver for varmt? :O)
VIND EN TUR TIL THAILAND!!
Klik på linket
:O) :O) :O)

onsdag den 27. januar 2010

Sne, sne, sne!!



Øv mand! Det er lige hvad jeg tænker når jeg onsdag eftermiddag kigger ud ad vinduet mens jeg trækker to par strømper op om mine tæer, der allerede kan mærke kulden, tager min ikke særlig varme jakke udover min to bluser, tager vinterstøvlerne på og snor mit halstørklæde rundt en sidste gang for at holde tæt.



Ud skal jeg for jeg skal til en vigtig jobsamtale.

Jeg kæmper mig gennem snebunkerne som endnu ikke er ryddet fra vejene og trasker op mod bussen. Det er virkelig koldt, og jeg ser en lang rejse foran mig. Selvom det kun burde tage 34 min. ved jeg at trafikken er meget forsinket pga. det kedelige vejr. Øv!



Efter min kamp mod sneen når jeg efter 15 mins. gåtur op til busstoppestedet hvor jeg tålmodigt venter på en bus som tydeligvis er meget forsinket - godt jeg er gået 25 min. før rejseplanen.dk anbefalede mig. Der står jeg og småtripper mens busskuret bliver fyldt med flere og flere mennesker - der kommer blandt andet 3 kvinder, en afrikaner og 2 asiatere. De smiler og griner, og snakker meget sammen. Mit ellers triste humør bliver smittet lidt af deres gode - og de skaber sammen en meget bedre stemning blandt de ca. 13 personer som står og ellers så så sure ud. Det er dejligt når folks gode humør smitter.

Lidt efter kommer et kærestepar gående med en masse føtex poser, 5 af dem. De har tydeligvis købt stort ind, og der er ikke engang plads til dem i skuret. Stakler.



Det rører dem tydeligvis. De er rent ud sagt pisse ligeglade

Love takes over

De kysser, og de holder om hinanden, fyren forsøger at varme hans pige, de ser hinanden i øjnene og de smiler. kærlighed og glæde overvinder bare alt.

Resten af dagen kunne intet sne slå mig ud, jeg hader det - men takket være de 3 kvinder og det forelskede kærestepar, kunne jeg kun være glad.

Smil - det smitter!

mandag den 25. januar 2010

Velkommen


- Kender du også det når man er ved at give op, man orker ikke mere.
Man bliver nød til at tage en pause, for man er bare helt brugt op, har ingen energi og det virker som om alting bare er i mod en??

Det der, hvor man bare konstant dummer sig, falder på trapperne, taber mælken på gulvet, siger de forkerte ting på de forkerte tidspunker, griner lidt for højt når der ikke skulle grines Forsøger at være optimistisk og tager gang på gang på dates med de mest underlige typer og på de mest kiksede dates - i jagten på at finde den evige kærlighed. osv. osv..


VELKOMMEN TIL MIN VERDEN!!!!!
- til verdenen hvor man af og til bare grimmes over sig selv.

..hvor man bliver ved med at lave pinlige lister så lange som den danske lov, og vænner sig til at bliver grint ad og drillet.

Det er sku også okay, helt ærligt, hvis jeg kan bidrage med lidt gratis underholdning og et godt grint, for ikke at tale om de gode historier som kun bliver sjovere med tiden - så værsgod!

her får du det hele, sort på hvidt.
Kiksede oplevelser, bommerter, mærkværdige tanker, smalltalk, pinlige episoder og en masse andet ligegyldigt ragelse som rumler rundt i mit hovedet indtil jeg sætter mig ved tasteturet og lukker dele af det ud...

VELKOMMEN TIL RODEBUTIKKEN - OG RIGTIG GOD FORNØJELSE!!

lørdag den 23. januar 2010

Forord.


.. Kender du det når man snakker med nogen som kommer med en fordom som man selv synes er HELT hen i vejret?! Og man brokker sig uden problemer om mangel på respekt?! For man kan da ikke være bekendt at have fordomme om noget man ikke kender til? - det har man da bestemt ikke selv, vel?

Løgn! Selvfølgelig har du det! - Du ved det måske bare ikke selv - endnu, eller ser det ikke som en fordom.


Jeg indrømmer det! - Jeg har fordomme, og jeg har mange af dem, men fordi jeg forsøger at tænke positivt får jeg af og til indfriet nogen af dem.
Idag fik jeg indfriet en - Blogspot!

"Bloggere, helt ærligt, det er sku da bare for mennesker der enten keder sig for meget, eller bare er så skide selvhøjtidelige at de tror resten af verden gerne vil høre hvad de har at sige!"

Hmm.. Eller er det?! Nu sidder jeg her selv, som en af de der idioter fordi min veninde sad og hyggede sig med det mens jeg sad og stenede over folks profiler på facebook. Det var da bestemt ikke fordi jeg ikke kedede mig, eller fordi jeg synes at alle andre folk var super interessante!
Folk bruger jo facebook til konstant at blogge deres liv i deres statusser.

Så er der da ærlig talt sjovere at blogge, helt uden at reklamere med det på samme selvhøjtidelige måde som man gør på facebook hvor alle ens venner automatisk får notifikationer og newsfeed om hvad man nu laver.

Så er det her sted kun mit - mig mig mig, det er da dejligt.. :)
Det kan jeg faktisk pludselig rigtig godt lide. - jeg må helt selv bestemme, og du kan da bare se at smutte hvis du ikke har lyst til at være her..

Blogspot - Det er for fedt!!! - det handler kun om mig og det jeg synes - sejt!

Du er nr.